Medlemmet rekvirerer ny “Salgserklæring” og indbetaler 500,- på foreningens konto.
Arkivet (M-Files) tjekkes for eksisterende tegninger. Hvis der er opdaterede tegninger, printes disse på papir, sammen med skabelonen for “Erklæring ved salg”. Hvis der ikke er opdaterede tegninger i M-Files, bedes medlemmet fremskaffe de fornødne tegninger, førend processen fortsætter.

To personer fra bestyrelsen mødes på adressen.
Alle bygninger på parcellen måles op. Ligeledes måles afstand til skel. Det verificeres at alle mål og afstande er i overensstemmelse med tegningen. Hvis dette ikke stemmer overens, bedes medlemmet fremskaffe nye tegninger førend processen fortsætter.
Det verificeres om bebyggelsens omfang og afstand til skel er i overensstemmelse med lokalplan og dispensation. ALLE uoverensstemmelser påføres “Salgserklæringen”

Det verificeres at øvrige forhold på parcellen er i overensstemmelse med lokalplan, foreningens vedtægter samt lokale ordensregler. Er dette ikke tilfældet bedes medlemmet bringe dette i orden førend processen fortsætter.
“Salgserklæringen” samt de verificerede tegninger underskrives af begge medlemmer af bestyrelsen og udleveres til medlemmet.

“Salgserklæring” samt tegninger medbringes af medlemmet til kontoret i Gothersgade, der foretager den resterende del af processen.

Share This