Vælg en side

Referat generalforsamling den 16. marts 2016

1.     Valg af dirigent

2.     Valg af stemmetællere

3.     Formandens beretning – v/Erik Tingsøe

4.     Beretning fra hovedbestyrelsen – v/Mads Willads Pedersen

5.     Årsrapport (regnskab) – v/Ingelise Hallengren

6.     Budget – v/Ingelise Hallengren

7.     Vedtægtsudvalget – v/Mads Willads Pedersen

8.     Indkomne forslag
1. Opsætning af vaskemaskine i OF-Lynæs.
(v. Kasper Larsen og Stine Frederiksen, Dovrehøjen 25)
2. Fælles opsamling af grene o.l. én gang årligt i april måned.
(v. Jørgen Carlo Larsen, Dværgbakken 34)

9.     Valg til bestyrelsen
Erik Tingsøe (formand) modtager ikke genvalg.
Mads Willads Pedersen (næstformand) stiller op til formandsvalg.
Henrik Christensen udtræder af bestyrelsen.
Rie Hedegaard Fenger (pt. 1. suppleant) modtager ikke genvalg.

10.  Valg af bilagskontrollant. Claus Lund modtager genvalg

11.  Valg af lokalredaktør. Jytte Borch modtager ikke genvalg

12.  Valg til kongressen. (afholdes 24. april 2016)

13.  Valg til sommerfestudvalget

14.  Evt.

1. Valg af dirigent

Julie Skoven (Dovrehøjen 29)

2. Valg af stemmetællere

Bent Hansen (Dværgbakken 33) og Claus Lund (Dværgbakken 36)

 

3. Formandens beretning om lokalforeningens virksomhed – v/Erik Tingsøe

Efter formandens beretning var der lidt bemærkninger til beretningen.

Trine Bloksbjerget – henstillede til at ikke eksponere medlemmer og konflikter i det offentlige. Konflikter bør løses internt og direkte til de involverede parter. Sara, Bloksbjeget – kommenterede at ikke alle faskiner er lovlige, som Erik havde skrevet i beretningen. Erik – mente dog ikke at der er regler for faskiner. Claus, Dværgbakken – mente vi skal droppe lån til samletanke. Erik – mente dog at vi bør hjælpe til at lovliggøre afdelingen og at vi skal være fælles om disse tiltag.

Trine, Bloksbjerget – Alle “fattigrøve” har nydt godt af ordningen at låne penge til at få etableret en samletank. Fællesskabet er vigtigt.

Henriette, Elvervænget 5 – udtrykte bekymring om den nye landbrugsreform og om den får konsekvenser for Ullerup Å. Erik mente dog ikke det ville få nogen indflydelse.

Der blev udtrykt ønske om at bom bliver fjernet, men Erik pointerede at den er med til at forhindre tyveri. Området er meget øde uden for sæsonen.

Der var flere synspunkter om hegnslov og skel og hvad der er gældende hos os. Vi er én matrikel og derfor gælder hegnsloven kun for naboer som har skel om mod OF-Lynæs.

Som Mads pointerede kan vi internt selv bestemme hvordan vores “hegnslov” skal se ud – om vi ønsker 180 cm hegn ind mod naboen. Det er noget vi kan bestemme på en generalforsamling.

Herefter holdt Ingelise Hallengren en tale for den afgående formand og overrakte en gave for indsatsen. Tak til Erik.

Formandens beretningen kan læses på http://www.of-lynaes.dk

Beretningen blev godkendt.

4. Beretning fra hovedbestyrelsen – v/Mads Willads Pedersen

Beretning fra Hovedbestyrelsen

Der bliver skændes bravt i HB, men der er også tegn på lysere tider. Der er et meget fint samarbejde i arbejdet med de nye vedtægter. HB har været plaget af et svagt FU (forretningsudvalg) da formanden gik af kort tid efter han var blevet valgt. Inge fra FU har ydet en stor indsats i denne periode. Forretningsføren og enkelte medlemmer af HB har markeret sig lidt uheldigt. Vi er meget forskellige i store OF. Nogle afdelinger har aldrig deltaget på møderne. Der er nu enighed om retningen med de nye vedtægter.

Bemærkninger til beretning:

Johnny, Elvervænget 1 spurgte om der brugt tid på at erhverve ny jord. Det synes Mads var et interessant spørgsmål da OF’s opsparede midler burde bruges på køb af nye områder. Der er ikke brugt tid¨på det i HB

5. Årsrapport (Regnskab) – v/Ingelise Hallengren

Ingelise fremlagde regnskabet og fremhævede enkelte større poster. Veje, vand, renovation, lån.

Lån kommer stille og roligt retur til foreningen fra medlemmerne. Vi er den dyreste af afdelingerne så en nedsættelse af kontingentet kan være en mulighed.

Bemærkninger til regnskabet:

Stine, Dovrehøjen 25 spurgte til posten Telefonpenge og om det er nødvendigt at have udgift til græsslåning i januar. Ingelise kunne oplyse at telefonpenge dækker over betaling for det “frivillige arbejde” der til tider beslaglægger meget tid. Beløbet ligger inden for den skattefrie grænse. Posten vil fremover blive omdøbt til “honnerar”.

Der slås ikke græs i januar, men Leifs betaling for at passe de grønne områder er spredt ud over hele året, hvilket betyder at foreningen betaler Leifs kontingentet.

Peer, Elvervænget 16 efterlyste et mere overskueligt regnskab, samt en faktura for hans udgift for vand fra rørsprængningen. Ingelise ønsker dog ikke at påtage sig mere arbejde end det der er i dag. Den skabelon Ingelise bruger i dag er tilsendt fra OF. Mht. til en faktura kan den sagtens udarbejdes.

Johnny, Elvervænget 1 spurgte om ikke parcellen hæftede alene for det vandspild, der har været i forbindelse med rørsprængningen. Ingelise pointerede at regningen for vandet blev delt mellem medlem og foreningen – det er her at fællesskabsånden kommer ind i billedet. Det er derfor vigtigt at lukke for vandet i brønden.

Mads – gjorde opmærksom på at flere og flere opgaver ønsker medlemmer bliver løst af professionelle. Det koster. Hvis der skal spares på disse poster kræver det at der er frivilligt arbejde fra medlemmerne til gavn for foreningen. Sara, Bloksbjerget – spurgte til bestyrelsens “pamperfrokost”. Ingelise gjorde det klart at punktet “møder” dækker over denne frokost. Trine, Bloksbjerget – Vi er professionelle amatører. Vi tager et ansvar når vi går ind i bestyrelsen.

Bent, Dværgbakken 33 – efterlyste at vi nu kun taler regnskab og takkede bestyrelsen for at gide at køre til Lynæs, hver gang nogle medlemmer laver rod i den – tak for det!

Regnskabet blev herefter godkendt.

6. Budget – v/Ingelise Hallengren

Udgifter bliver skrevet ind i budget så det repræsenterer udgiften fra året før. Giver dermed et nogenlunde billede af udgiften. Nogle af posterne er slået sammen for enkelthedens skyld. Kontingentet til hovedforeningen er steget, men ikke til lokalafdelingen.

Skorstensfejerafgiften bliver trukket over foreningskontigentet, men selvfølgelig kun af dem som har brændeovn.

Bemærkninger til budget:

Bent, Dværgbakken 33 Vi har mange tekniske installationer. Overvejer vi fremtidige investeringer, samt vedligeholdelsen af disse. Måske burde vi overveje at lave en mere permanent løsning af vejene så de holder mere end et år.

7. Vedtægtsudvalget

Hele arbejdet med de nye vedtægter er fordi vi behøver moderniserede regler. Hvordan samarbejde vi. De gamle regler har ikke været tydelige nok. FU ønskes nedlagt og i stedet skal HB sammensættes med en formand og næstformand. Kongressen nedlægges og erstattes af en generalforsamling. Alt dette får ikke så stor betydning for os, da vi er en afdeling, der er meget selvbestemmende. Vi har en forretningsføre, men det ønskes ændret til en administration, da der fremover er mange flere opgaver og det vil blive en for stor belastning for een enkelt medarbejde (forretningsføren). Foreningen bygger på frivilligt arbejde, men vi kan ikke regne med at det vil være sådan i fremtiden. Nu bliver der lagt op til at ydelser kan tilkøbes.

I de nye vedtægter er der også helt klare regler om eksklusion og skyldnersager.

Vedtægterne skal vedtages på kongressen den 24.3.

Det er muligt at indsende rettelser til vedtægterne til og med den 3.4.16.

Bemærkninger til vedtægter:

Susse, Bloksbjerget §22 omtaler at fuldmagter ikke længere skal være gældende. Hvorfor det? Hvad hvis man er syg! Mads fortalte at begrundelsen var at man ønsker at medlemmerne skal deltage aktivt på generalforsamlingerne. Der var flere bemærkninger om at vedtægtsændringer skal vedtages i lokalafdelingerne. Der var også bemærkninger til hvorvidt det er HB, der vurderer en kontingentnedsættelse i hvert enkelt tilfælde. Inge fra FU kunne oplyse at det gælder for førtids- og folkepensionister. De der er i en sådan ordning skal ansøger hvert år. Johnny Elvervænget 1 kommenterede at når nu foreningens kasse bugner burde pengene bruges til indkøb af nye områder. Inge FU kunne oplyse at der ikke mangler sager at bruge penge på. Flere af afdelingerne kæmper med vådområder. Der er ansøgninger for 6 mio.

GF vedtog at indsende ændringsforslag så brug af fuldmagter skal bibeholdes i de nye vedtægter

8. Indkomne forslag:

1.     Indkøb af vaskemaskine:
Efter en del debat blev var der flertal for et vaskeudvalg, der skal løse problem med vandafledning, betaling og placering.

2.     Opsamling af grene een gang årligt:
Forslaget blev vedtaget.

9. Valg til bestyrelsen

Erik Tingsøe (formand) modtager ikke genvalg.

Mads Willads Pedersen (næstformand) stiller op til formandsvalg.

Sara, Bloksbjerget – stillede op. Mads Willads Pedersen blev valgt til formand.
Henrik Christensen udtræder af bestyrelsen.

Rie Hedegaard Fenger (pt. 1. suppleant) modtager ikke genvalg.
Jytte Borch (pt. 2. suppleant) stiller op til bestyrelsen.

Trine Huda, Bloksbjerget blev valgt for 2 år.

Jytte Borch, Dværgbakken 34 blev valgt for 1 år.

10. Valg af billagskontrolant – Claus Borch blev valgt

11. Valg af lokalredaktør – Trine Huda, Bloksbjerget og Lis Norup, Elvervænget 3.

12. Valg til kongressen:

De 4 bestyrelsesmedlemmer.

Susanne S. Dværgbakken 32

Jakob, Elvervænget 4

Peer, Elvervænget 11

Allan, Elvervænget 7

Henrik Christensen, Elvervænget 25

13. Sommerfestudvalg:

Trine Huda, Bloksbjerget

Christian, Dværgbakken 26

14. Eventuelt

Stine foreslår om fælleshuset kunne bruges som “ungdomshus”.

Trine foreslår en postkasse til Ris & Ros. Mulighed for leje af fælleshus.

Share This