På den fælles havevandring havde Jytte lavet en helt vidunderlig kage. Her bringer vi den tophemmelig opskrift 😉

Rabarberkage med marengslåg ( Isabella´s)

Dej

175 g smør
150 g sukker
2 spsk vanillesukker
1 knsp. salt
3 æggeblommer
250 g mel
2 1/2 tsk. bagepulver
5-6 spsk sødmælk

Marengs

3 æggehvider
200 g sukker
100 g grofthakkede smuttede mandler
ca. 1/2 kg. rabarber i stykker af 1-2 cm. ( 350 g )har jeg brugt renset.

Fremgangsmåde

Dej: Smør en mindre bradepande og drys den med rasp. Rør smør og sukker cremet
med vanillie, salt og æggeblommer. Bland mel og bagepulver og rør det skiftevis med
mælken. Dejen kommes i formen og glattes med en kniv.
Marengs: Æggehviderne piskes stive, sukkeret hældes i ad to omgange og der piskes
stift igen. Mandler og de aftørrede rabarber vendes i. Marengsen lægges oven på
dejen. Det hele sættes ind i en 200 grader varm ovn og der bages i 40-45 minutter.
Hold øje med at marengsen ikke bliver for mørk, ellers læg et stykke bagepapir over,
Men klip lidt små huller i papiret, så dampen kan slippe ud.

Share This