Vælg en side

Referat af Generalforsamling den 18.3.2026 – Omegnens Fritidshaveforening, Lokalafdeling Lynæs

Deltagere: 30 medlemmer af Omegnens Fritidshaveforening, lokalafdeling Lynæs, samt repræsentanter fra Formandskabet.

Deltagere fra Formandskabet: Maria Garde og Elisabeth Windfeld

Deltagere fra Bestyrelsen: Åse Eg Jørgensen, Jan Svane, Lis Norup, Michael Thingmand, Anne Højgaard Christiansen, Inge Jørgensen og Lonnie Iversen

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent

2. Valg af stemmetællere

3. Bestyrelsens beretning fremlagt af forpersonen

4. Beretning fra hovedbestyrelsen v/ forpersonen

5. Godkendelse af årsrapport V/kasserer Anne

6. Gennemgang af budget

7. Indkomne forslag

8. Opfølgning på sommerens debatmøde

9. Orientering om drænprojekt

10. Valg af bestyrelse og suppleanter

11. Valg af bilagskontrollant og bilagskontrolantsuppleant

12. Valg af delegerede til kongres

13. Eventuelt

 

1. Valg af dirigent og referent:

Dirigent: Kasper Brejnholt Bak

Referent: Lonnie Iversen

 

2. Valg af stemmetæller:

Ikke relevant

 

3. Bestyrelsens beretning v/forperson Åse Eg Jørgensen

Åse fremlagde beretningen for det forgangne år, herunder sit halve år som ny forperson. Hun orienterede om bestyrelsens arbejde og fokusområder, herunder beslutningen om at prioritere opmåling af parceller, da dette fylder betydeligt i forbindelse med udarbejdelse af salgserklæringer.

Åse meddelte desuden, at hun fremover fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen. Beretningen kan ses nederst i dokumentet (Bilag 1).

Beretningen blev taget til efterretning.

 

4. Beretning fra Hovedbestyrelsen

Åse orienterede om samarbejdet med Hovedbestyrelsen og gennemgik hovedpunkterne i beretningen (jf. bilag). Derudover blev Hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændringer (Bilag 1a og 1b) præsenteret.

Maria Garde, formandskabets forperson, besvarede spørgsmål fra deltagerne med udgangspunkt i de fremsendte bilag.

 

5. Godkendelse af årsrapport 2025 – Bilag 2

Kasserer Anne Højgaard Christiansen gennemgik årsrapporten og besvarede spørgsmål fra medlemmerne.

Årsrapporten blev godkendt og taget til efterretning.

 

6. Gennemgang af budget 2026

Anne orienterede om rettelser til budgettet. Det korrigerede budget vedlægges referatet.

Budgettet blev taget til efterretning.

 

7. Indkomne forslag

Bestyrelsen havde ikke modtaget forslag forud for generalforsamlingen.

 

8. Opfølgning på sommerens debatmøde

Anne gennemgik de forslag, der fremkom på debatmødet sommeren 2025. Berit orienterede om en arbejdsgruppe, der er opstået på baggrund af mødet, med fokus på at styrke sociale aktiviteter i foreningen. Der opfordres til deltagelse, og information vil løbende blive delt på Facebook. Der blev desuden opfordret til, at flere melder sig til affaldsgruppen, da gruppens arbejde har betydning for foreningens fremtidige miljøindsats.

 

9. Orientering om dræn

Bent Kjær orienterede om planerne for drænarbejdet, herunder proces og forventet tidsplan. Arbejdet forventes påbegyndt i 2026. Berørte parceller samt hele foreningen vil blive informeret, så snart der foreligger yderligere oplysninger.

 

10. Valg af bestyrelse og suppleanter

a. Valg af formand (2 år)
Michael Thingmand blev valgt som ny formand

b. Valg af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer (2 år)
Pernille Bøggild blev valgt som bestyrelsesmedlem
Åse Eg Jørgensen blev valgt som bestyrelsesmedlem (deltager fortsat i hovedbestyrelsesmøder)

c. Valg af 1. suppleant (2 år)
Berit Mühlhausen blev valgt som 1. suppleant

Bestyrelsen består således nu af følgende medlemmer:

  • Formand Michael Thingmand
  • Kasserer Anne Højgaard
  • Bestyrelsesmedlem Pernille Bøggild
  • Bestyrelsesmedlem Inge Jørgensen
  • Bestyrelsesmedlem Åse Eg Jørgensen
  • 1. suppleant Berit Mühlhausen
  • 2. suppleant Lis Norup

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:
Jan Svane – ønskede ikke genvalg
Lonnie Iversen – har solgt og forlader dermed foreningen

11. Valg af bilagskontrollant og bilagskontrollantsuppleant (2 år)
Bilagskontrollant: Allan Jørgensen (genvalgt)
Bilagskontrollantsuppleant: Kasper Brændegaard (genvalgt)

12. Valg af delegerede til kongres – 25. april 2026

Valgt blev:
Flemming Mortensen
Susanne Pouline Svendsen
Holger Larsen

 

13. Eventuelt:

Der blev spurgt til et tidligere besøg fra Forsyningen. Bent orienterede om, at Forsyningen fortsat arbejder med planer om opsamlingsbassiner. Dette afhænger af kommunens økonomi og arbejdet i den grønne trepart.

Der var desuden drøftelser om opmåling af foreningens parceller, herunder mulige positive og negative konsekvenser. Bestyrelsen understregede, at opmålingen er vigtig i forhold til fremtidige godkendelser af salg og nybyggeri.

 

Forpersonens beretning for 2025 – OF-Lynæs 

I det forløbne år har bestyrelsen udskiftet flere medlemmer. Michael Thingmand nytilkommen 1. suppleant. Foreningens formand gennem mange år Mads Willads Petersen fraflyttede foreningen i forsommeren. Der blev 19. juli 2025 afholdt ekstraordinær generalforsamling for at vælge en ny formand i Mads’ sted. Jeg blev valgt til at udfylde pladsen frem til denne ordinære generalforsamling, hvor formandsposten er på valg. Mere om det i dagsordenens punkt 9.

I forlængelse af sommerens ekstraordinære generalforsamling blev der afholdt et vellykket debatmøde, hvor så forskellige emner som matrikelvandring, fugletur, affald, brug af facebookgruppen, genoprettelse af mosen m.m. blev diskuteret. Opfølgning på debatmødet er på dagsordenen som punkt 8.

I 2025 har planerne for ’det store drænprojekt‘ taget form. Det gennemgås senere under dagsordenens punkt 7. Sne og frost satte i januar/februar et stop for besigtigelse af forholdene på parcellerne, så udbudsmaterialet ikke er klar endnu, som vi havde håbet.

Bestyrelsen bruger en del tid på at udfærdige salgserklæringer og byggetilladelser. I forbindelse med især salgserklæringerne har vi konstateret at skellene i form af hegn mellem haverne bliver stadig mere utydelige. Da skellene er bestyrelsens forudsætning for at kunne vurdere ansøgninger, har vi iværksat en droneopmåling af skel ved landmålerfirma LE34. Droneopmålingen vil foregå torsdag d. 19.3. Opmålingen betragter bestyrelsen her i 2026 som en nødvendig vedligeholdelsesopgave.

Da jeg i sommer blev ‘opgraderet’ fra suppleant til formand, var jeg ikke helt forberedt på at en af de vigtige opgaver var at deltage i (talrige) hovedbestyrelsesmøder. HB-møderne er det bindeleddet mellem Formandskabet og de lokale foreninger. I Hovedbestyrelsen sidder repræsentanter for alle 8 lokalforeninger, det er her, man udveksler erfaringer om fælles problemer – og finder ud af hvor forskelligt kommunerne ser på lokalforeningerne – og hvor forskellige lokalforeningerne er indbyrdes. Lokalforeningens repræsentant behøver ikke at være formanden. Jeg vil gerne som menigt bestyrelsesmedlem fortsat varetage opgaven.

Hovedbestyrelsen har i efteråret 2025 og i år arbejdet intenst med en række forslag til vedtægtsændringer. Forslagene bliver gennemgået under punkt 4 på dagsordenen, og skal til afstemning på kongressen d. 25. april 2026. Kongressen er OF-Fritids øverste myndighed

Endelig vil jeg takke afgående bestyrelsesmedlemmer Lonnie Iversen og Jan Svane Christensen for deres engagement. Bent og Nina for opbakning, nu som rådgivere og ikke længere medlemmer. Tak til Flemming for indsatsen som foreningens grønne mand, til bestyrelsen og til bilagskontrollant Allan. Som det allersidste: Hjertelig velkommen til årets nytilkomne!

Share This