Referat af bestyrelsesmøde Lynæs 4.5.2025 kl. 12.00-14.00

Til stede: Aase (første halvdel), Mads, Lonnie (på webcam), Inge, Anne

Fraværende: Lis, Jan

1. Referat fra sidst
Referatet er godkendt og lægges nu på hjemmesiden efter aftale med Henrik.

2. Nyt fra formanden
Mads deltog i hovedbestyrelsesmødet og meddelte, at han sælger sit hus i
foreningen. Han fortsætter som formand indtil han udtræder af foreningen
efter eget og den øvrige bestyrelses ønske.
Der er kommet nye folk i hovedbestyrelsen fra nogle af de andre områder.

3. Gennemgang af økonomien

– Renovation
Prisen på renovation er endnu højere end budgetteret – godt 5.000 kr. pr.
kvartal svarende til ca. 0,7 %

– Sejersten
Vi har fået tømt tanken ved fælleshuset som følge af en telefonbesked på
kassererens telefonsvarer fra Sejersten om, at lampen blinkede og at tanken
derfor ville blive tømt. Anne kontakter Sejersten med ønske om, at det
fremover påføres fakturaer, hvor meget der var i tanken.

– Grenaffald er kørt væk, udgiften er mindre end andre år. Det foreslås, at vi
frem for at køre det væk lægger det ud på vores fællesområder, f.eks. blandt
træerne bag affaldsøen.

– Nyt CVR-nummer: Der arbejdes fortsat på det fra hovedbestyrelsen – det er
en kompliceret proces i forhold til hovedbestyrelsen og nye konti i banken.

– Bogføring i hovedforeningen: Vi har fået et tilbud på 20 kr. pr. bilag alt incl.
(årsrapport, månedlig afstemning mv.) og det er der enighed om at sige ja til,
da det vil lette kassererens arbejde og ikke vil forøge udgifterne til bogføring.

4. Sager til fælles drøftelse

1. Salgserklæring for Nøkkevangen 7
Der har været lidt problemer med, at tegningerne ikke var i
overensstemmelse med, hvad der stod på grunden. Ny tegning er
afleveret til os i dag 4.5.25. Vi laver en salgserklæring.

2. Salgserklæring for Nøkkevangen 10
Vi har modtaget nogle mails omkring problemer med kommunikationen
mellem gamle og nye ejere, men det er nu løst.

3. Evt. nabokonflikt på Elvervænget
Der er uenighed mellem to medlemmer på Elvervænget om, hvor
skellet går. Bestyrelsen har tilbudt at komme og fastlægge, hvor skellet
går, hvis naboerne ikke kan nå til enighed.

4. Vand ud for indkørslen på Elvervænget 6
Der står vand på vejen ud for Elvervænget 6. Et par frivillige fra
fællesarbejdet har været på stedet og gravet for at se, om de kunne
finde årsagen, men uden held. Der er ikke noget vandrør på det sted og
heller ikke nogen indikation på, at der er et brud på et vandrør.
Mulig årsag kunne være en utæthed i drænet, som ligger tæt ved. Vi
skal i gang med et større drænprojekt, der vil afhjælpe problemet.

5. Bestyrelsens fremtid…..
Bent og snart også Mads er ude af bestyrelsen og dermed også deres
store viden. Hvem kan være forperson, og hvad gør vi, hvis vi ikke har
nogen kandidater? Mads vil gerne være ’hotline’ for os et stykke tid. Vi
skal have uddelegeret opgaver og Mads laver en oversigt over sine
opgaver.
Vi regner med at afholde en ekstraordinær generalforsamling til valg af
ny formand i løbet af sommeren, gerne i forbindelse med en
sommerfest.

Lis skriver en mail ud til medlemmerne om, at der bliver en
ekstraordinær generalforsamling i løbet af sommerferien og opfordrer
til, at man overvejer, om man kunne tænke sig at være forperson. Lis
minder også om, at man er velkommen til at annoncere sit hus til salg
på hjemmesiden. Henrik opfordres til at lave et menupunkt med ’Huse
til salg’.

6. Omlægning af hjemmeside
Henrik foreslår, at man laver en google-hjemmeside – det er gratis. Vi
vil spørge Henrik, hvad årsagen er til, at han gerne vil skifte?
Sites.google.com.

7. Trampolinen
Siderne skrider rundt om trampolinen – der er hul ved siden. Åse har
lagt rafter ud. Vi kan lave et ’gulv’ rundt om som i Torup, på en
fællesarbejdsdag.

5. Evt.
Der bliver spurgt, om man kan sælge halvdelen af sin andel og så få en anden
skrevet på beviset. Det kan man godt, man skal så have lavet salgserklæring.

6. Næste møde
8. juni kl. 12.00-14.00 (Fællesarbejde 10.00-12.00)

Referent: Anne

Share This