Referat af bestyrelsesmøde afholdt torsdag d. 3. april 2025, ref. 28.4.
Tilstede: Mads Willads Petersen, Lonnie Iversen, Anne Højgaard, Lis Norup, Inge Jørgensen
Åse Eg Jørgensen (ref.)
Dagsorden:
1. Evaluering og evt. referat fra generalforsamlingen
2. Nyt fra formanden
3. Gennemgang af økonomien
4. Sager til fælles drøftelse
4.1. Aktiviteter i 2025
5. Eventuelt
6. Næste møde
Ad 1. Referat godkendt med få rettelser (er senere udsendt, godkendt og lagt på hjemmesiden).
Velkommen til Inge Jørgensen, nyt bestyrelsesmedlem.
Der var enighed om at lokalet på Valby Kulturhus var godt til generalforsamling og ligeledes at det var
meget nemmere med sandwich end varm mad.
Ad 2. Når Bent Hansen nu udgår af bestyrelsen, kommer vi til at mangle en med hans kompetencer.
Måske skal bestyrelsen kigge ud i medlemsskaren og efterlyse en med lignende kendskab til
drænprojekter (Bent er geolog).
Ad 3. Bent Hansen fra Morel (ikke at forveksle med ovennævnte Bent Hansen) deltog på
generalforsamlingen for at præsentere drænprojektet, hans deltagelse kostede mange penge. En
anden gang skal vi kende prisen først.
Kassereren foreslog en hensættelse af reserver til uforudsete udgifter.
Formanden foreslog at hæve lokalkontingentet, som også nævnt på generalforsamlingen.
Bestyrelsen vedtog at øge lokalkontingentet fra 1925 kr./kvartal til 2200 kr. pr. kvartal, som
effektueres fra næste kvartal. Formanden kontakter Hovedbestyrelsen om øget kontingent og spørger
samtidig om pris på bogføring via HF.
Ad 4. – 4.1. Bestyrelsesmøder, fællesarbejde og sommerfest i 2025:
4. maj Fællesarbejde 10-12. Bestyrelsesmøde 12-14.
8. juni Fællesarbejde 10-12. Bestyrelsesmøde 12-14
13. juli Bestyrelsesmøde 10-12, eventuelt sætte telte op til sommerfest
19. juli Sommerfest
17. august Fællesarbejde 10-12. Bestyrelsesmøde 12-14
28. september Fællesarbejde 10-12. Bestyrelsesmøde 12-14
Ad 5. I kraft af nybyggeriet og dermed flere mennesker, der går ture i området, er der øget aktivitet på
foreningens veje og ikke mindst på legepladsen. Det øger også behovet for vedligeholdelse. Forskellige
løsninger blev drøftet og det blev vedtaget i første omgang at sætte skilte op om at der er tale om en
privat legeplads. Lis kommer med forslag til skiltetekst.
Ad 6. Næste møde er 4. maj kl. 12-14 i OF-Lynæs.
Vi aftalte ikke, hvem der er ansvarlig for det forudgående fællesarbejde.